Hvorfor startet
Lang tid før end jeg for alvor startede Revimaster op og ansatte medarbejdere, gik jeg og tænkte på, at det at lave skatteprogrammer var en opgave, som jeg rigtig meget havde lyst til at påtage mig igen. Jeg foretog mange undersøgelser omkring hvordan et nyt skatteprogram skulle være, herunder også omkring de tekniske muligheder bagved, og hvilke udviklingsværktøjer, der med fordel kunne anvendes, sådan at man kunne lave et produkt, der ville blive endnu bedre og mere brugervenligt for dig som revisor. Meget tidligt stod det klart for mig, at hvis man skulle lave et nyt skatteprogram, så skulle det være en web-applikation, hvor programmet ville blive afviklet over internettet. Det er det, som er fremtiden.
Vi har modtaget mange positive tilkendegivelser og tilbagemeldinger fra revisorer ud over hele landet. Tak for det. Det gjorde det klart for mig, at der er et hul i markedet for skatteprogrammer, hvor det pt. udækkede behov drejer sig om ønsker til et skatteprogram, der er brugervenligt, nemt tilgængeligt og tidssvarende.
Med program i skyen, dvs. Web-service, anvender Revimaster skatteprogrammerne en tidssvarende teknologi – noget som er nødvendigt for at indløse vores ambition om at skabe fremtidens skatteprogrampakke til revisorer. Jeg var derfor glad for, at også min søn Tor Ranfelt, der er Kandidat i Datalogi fra Aarhus Universitet, og som har 11 års erfaring med softwareudvikling, sagde ja til at være en del af Revimaster holdet, samt at deltage i og lede den tekniske del af softwareudviklingen af Revimaster skatteprogrammerne. I alt er vi 4 medarbejdere herunder 3 hardcore softwareudviklere på opgaven med at udvikle de nye Revimaster skatteprogrammer.
RM.SK Skatteberegning og RM.VK Virksomhedsordning var vores første to programmer. På sigt kan du forvente endnu flere innovative programmer fra os.
Med venlig hilsen
Bernt Ranfelt
Registreret revisor
Er du interesseret i at høre mere?
Bliv kontaktet af Revimaster og få en uforpligtende samtale med os, og hør om de web-skatteprogram-løsninger, som vi kan tilbyde dig.